Nyt domæne
Her i løbet af ugen, vil min blog få et nyt domæne, som vil være: www.samfundstuderi.dk
Dette har jeg valgt, da jeg så får flere muligheder frem for du nuværende der følger med denne form for gratis online blog. Når den bli’r flyttet over på det nye domæne, håber jeg også, at jeg får opdateret mere jævnligt – der kan desværre gå et par uger imellem på nuværende tidspunkt. Jeg føler, at nu jeg har fritidsjob ved siden af studierne, så har jeg knap så meget tid at gøre med, selvom det primært er weekendarbejde.
Vi ses på det nye domæne inden for kort tid!
I
Grundet det var så lang tid siden, jeg sidst havde løbet, så måtte jeg desværre lige ta’ en ekstra hviledag for at få ømheden til at gå over. Idag var jeg så igen klar til at løbe, og det var virkelig dejligt. Jeg løb samme rute som i onsdags og klarede det 2 minutter og 50 sekunder hurtigere! Jeg følte heldigvis, at jeg havde overskuddet og ramte et godt niveau. Jeg løb så vidt muligt taktisk og løb derfor den korteste rundbue i svingene, gjorde hjørnerne så små som vidt muligt uden at miste fart og lignende. Dog skal det også lige siges, at jeg kun sku’ vente på rødt lys en gang idag modsat forrige løb, hvor jeg ventede for rødt et utal af gange. Er muligheden der, så vil jeg gå efter at slutte denne uges løb med intervaltræning imor’n.
Jeg elsker løb!
Der er simpelthen ik’ noget bedre. Det er den dejligste fornemmelse af afstressning man har, efter at være kommet hjem efter en løbetur. Dettte var min første løbetur i en måneds tid, hvilket i sig selv ik’ er særlig godt! Jeg har besluttet at deltage i Running Challenge i Skjern d. 25. april – der er små 3 måneder til og det er derfor på tide rigtig at komme igang igen, hvis ik’ jeg skal falde uden for tidsgrænsen på 6 timer.
Disse indlæg i denne kategori skal ik’ betegnes som en direkte løbedagbog, da jeg allerede er har en motionsdagbog, men det er mere en motivationsfaktor, som kategoriens navn også indikerer. Med disse indlæg håber jeg på, at det vil være mere forpligtigende, og jeg får løbet cirka hver anden dag som jeg bør.
Jeg er just lige kommet tilbage fra dagens tur, som var på cirka 40 minutters tid. Turen føltes hårdt, da jeg som sagt ik’ har været igang en måneds tid. Personligt var det vigtigt for mig at komme igang idag, da jeg imor’n har første dag på mit nye studiejob, og derfor ik’ ville ha’ tiden (og eventuelt overskuddet) til at løbe imor’n, og så ville denne uge næste også være gået, uden at jeg ville være kommet igang.
Cyklister
Noget som i den grad kan pisse mig af, det er noget så uskyldigt som cyklister – hvis de så bare i det hele ta’et var uskyldige! Det er mig en stor gåde, hvordan nogle af dem har tilladelse til at færdes i trafikken. Da jeg var barn, så var jeg igennem op til adskillige kurser i folkeskolen, hvor vi små poder sku’ lære at begå os i trafikken, når vi ik’ havde mor og far med på cykeltur. Var jeg den eneste som sku’ plages med dette eller valgte 75% af befolkningen at ta’ en kollektiv pjækkedag, da de sku’ igennem det samme? Uanset hvad, så kan det ik’ passe, at så stor en procentdel af alle cyklister kører som det passer dem – til trods for, at der er cykelsti i begge sider af vejen, så oplever jeg dagligt, at folk kommer kørende imod en! Og er det endelig lykkedes for dem at komme over i den rigtige side af vejen, så vælger de underligt nok at køre på fortovet. Jamen.. Hvorfor? Et fåtal er dobbelt så dumme, så de vælger at køre i den forkerte side på fortovet! Sådan der, det er flot klaret, at man kan være så fjern.. Man sku’ tro, at de levede i deres egen lille, indelukkede bobbel, siden at de ik’ er klar over, at der rent faktisk også er regler for cyklister – jeg vil virkelig gerne være med i deres verden, for det må godt nok være sjovt, siden det er så populært at køre så elendigt!
Her igår, da jeg sku’ hente Jeanett fra arbejde, så mødte jeg ik’ bare en og heller ik’ kun to, men hele 3 (!) cyklister som kørende imod mig – og det til trods for, at det er en kort strækning på små 500 meter. Og lidt ironisk, så ligger politistationen også på denne strækning! Hvem er så lige så dum at begå lovovertrædelser der? Så er det, at man tænker, de også selv vil være ude om det, og det rigtigt vil fryde mig helt ind til mit lunefulde sind, hvis de bli’r bonnet for det. Disse tanker har jeg end ik’ tænkt til ende, før at jeg kort efter mødet med de tre tumpede cyklister til min forbløffelse ser, at kun små 20 meter længere fremme, der går to politimænd og dasker rundt!! Hva ligner det dog?? Hvorfor nakker de ik’ de lovovertrædere? Jeg troede, at de fik løn for at håndhæve loven, men der troede jeg godt nok lige fejl! Jeg har nu fået en klar forståelse for, hvorfor at cyklisterne opfører sig så tåbeligt – når der ik’ bli’r gjort noget ved det, så vil det af naturlige årsager fortsætte. Den værste dødssynd cyklister kan begå, det er at køre gennem et fodgængerfelt!! Dette er det allerhelligste for fodgængere, hvor selv de største og ondeste køretøjer har vigepligt, så skal cyklisterne fandeme ik’ ta’ sig den frihed at køre gennem dem – det er noget som jeg virkelig kan blive harm over. Siden oplevelsen igår, så har jeg overvejet at uddanne mig indenfor politiet med speciale i at uddele bøder til uansvarlige cyklister – jeg vil uden tvivl ende med at være den ledeste og mest ondskabsfulde betjent der overhovedet kan opdrives!
Citat
Jeg kommer til at tænke tilbage på en gang, hvor Jeanett og jeg var på besøg hos hendes forældre. Det skal lige indskydes, at da jeg er så grum og styg, så driller jeg ofte Jeanett. Denne gang var heller ingen undtagelse, og jeg endte med at få lidt ‘venlige’ bank af hende. Dette så svigermor uden at vide, hva der var foregået lige inden, og fik derfor kun kommenteret på dette. Dette endte i en snak om voldsramte ægtefæller, hvor vi senere fik snakket om krisecentre for voldsramte kvinder og disses placeringer.
Snakken gik frem og tilbage noget tid, og senere fik svigerfar også lyst til at deltage i samtalen. Vi var på det tidspunktet nået frem til, at et fåtal af mænd også blev udsat for vold af deres ægtefælle – hvilket jo egentlig startede hele samtalen, da Jeanett jo havde tæsket lidt løs på mig. Svigerfar får på mystiske vis frembrudt noget i stil med, ‘Voldscenter for kriseramte mænd findes skam også’, hvorefter vi andre måtte bryde ud i grin! Det ville da være ret tragisk, hvis sådan en center faktisk findes.
Man får ofte fremstammet nogle sjove sætninger, når man får byttet lidt om på ord eller sågar bare enkelte bogstaver – her husker jeg især en tidligere klassekammerat, som var igang med at kritisere kvinders trang til powershopping. Da han så kom frem til at sku’ udtale ordet endte det istedet med at han sagde ’showerpopping’, hvilket jeg også dengang fandt hylende morsomt og resulterede i, at jeg ik’ var i stand til at snakke med ham resten af dagen, da jeg måtte klukke af grin, hver gang jeg fik set på ham. Har I nogle sjove eksempler på forbytning af ord, som dermed er endt med at gi’ en hel anden mening?
Dagen før dagen før dagen…
Nu er der kun få dage til nytår og vi får heldigvis flere og flere ting på plads. Idag rendte jeg byen rundt, for at finde en roastbeef til maden. Vi havde set at Føtex havde tilbud på så’n nogle krapyl til 60,- ½-kiloet og dette var da i særdeleshed et fint tilbud, problemet var bare, at da jeg så stod i Føtex med mennesker til langt oppe over knæene, så ku’ jeg ik’ finde denne omtalte roastbeef! Jeg måtte derfor ringe til Jeanetts arbejdstelefon, for lissom at høre hva vi nu skal finde på. Da hun arbejder som supporter hos et online communitysite, var det intet problem for hende at smutte ind på Tilbud Online og søge efter roastbeef. Derefter blev jeg så sendt afsted til den anden ende af byen, hvor Kvickly havde roastbeef til 50,- ½-kiloet. Her var jeg knap nok komme inden for døren, før at jeg fik klasket en luns kød i hovedet og jeg var derfor ude igen i løbet af to minutter. Alt i alt så sparede vi penge på vores roastbeef, og vi blev endnu en gang bekræftiget i, hvorfor vi ik’ behøver en halv urskov i vores postkasse hver lørdag formiddag.
Julegavebytning og andet skidt
Efter dagens hektiske aktivitet, så er julens travlhed ved at være fortid for denne gang – istedet er det nytåret som begynder at presse på. Jeanett og jeg har derfor haft meget at se til idag. Idag er det store byttedag, for alle de som er utilfredse med deres julegaver, og vi var ingen undtagelse. Så efter at ha’ fået styr på julegaverne, så var det tid til at tænke på nytåret! Som tidligere nævnt holder vi nytår i år og skal derfor ha’ styr på en masse ting og sager. I mellem tiden var vi dog inde i en skønhedssalon, hvor Jeanett fik lavet gelé negle. Jeg skyldte hende en fødselsdagsgave og da hun har den dårlige vane at bide negle, så ser hendes fingre altid ud af helvede til. Dette fik vi heldigvis lavet om på idag, da vi skred fra gågadens stress og jag. Salonen ligger lidt væk fra gågaderne og det var derfor utrolig dejligt lige at komme lidt væk fra det hele og slappe lidt af. Da vi trådte ind af døren til House of Wellness mødtes jeg af en rigtig pigehørm og tænkte det ville blive ulideligt, men da vi først var kommet inden for døren og satte os ned, begyndte man rigtigt at slappe af, da det er en hyggelig lille salon. To timer senere havde Jeanett fået sig nogle rigtig flotte negle, jeg tæt på en bette blunder, og vi var derfor klar til at genoptage kampen. Herfra gik det hele utrolig let, og vi fik resten i stand uden videre besvær – vi er derfor kommet et rigtig stort skridt nærmere på nytårets strabadser! Vi føler os dog klar til at ta’ udfordringen op og fornemmelsen taler for en sejr.
Inden jeg rejste til Vestjylland, så kreerede jeg en gave til min svigerfar. Han så det billede, som jeg havde malet til Jeanett, og han var helt vild med det og sagde, at så’n et var lige ham og det ku’ sagtens hænge på hans kontor. Jeg tog ham derfor på ordet og fik hurtigt en ekstra julegave at gi’ ud.
Seneste skud på stammen fra min kollektion
Til trods for, at han syns det var rigtig fedt, så håber jeg dog, at han passer på med, hva han ønsker sig i fremtiden! Man ved jo aldrig hva der sker.
Sweet home…
Jeanett er blevet helt vild med Poul Pava malerier, og da jeg ik’ bryder mig besynderligt meget om ham, da jeg mener, at ethvert 4-årigt barn kan kreere det samme, så har jeg nægtet hende at købe et. Min overraskelse til hende bestod så derfor i, at jeg selv ville male et lignende billede – og hvilket billede det blev! Jeg vidste fra start, at enten ville hun elske det eller også ville hun hade det! Heldigvis valgte hun at elske det. Ta’et i betragtning af, at hun kan lide Poul Pava, så er det nu heller ik’ den store overraskelse for mig, for så kan man da holde af næsten alting. Nu er problemet bare, at det skal op at hænge på væggen – dog er det ik’ så slemt nu, hvor det ik’ har kostet noget af betydning. Hvis jeg valgte at blive kunster inden for samme genre, så kan den gode Hr. Pava lige så godt gå hjem og ligge sig! Jeg vil derfor gerne dele det flotte billede med jer.
Her er så billedet, jeg malede til Jeanett!
Jeg har nu også fået juleferie, og da jeg skal besøge min familie her i julen, så vil der højst sandsynligt ik’ ske så meget her på bloggen i den nærmeste fremtid. Desværre skal jeg ik’ holde jul med Jeanett i år, da hun er allergiker og min bror, hvor min side holder jul i år, har et par katte rendene rundt. Så i år bli’r det desværre hver for sig. Til nytår skal vi dog være sam’n, da vi holder noget for nogle venner.
Til sidst vil jeg herfra ønske alle en god jul!
PostDanmark
Da jeg hader reklamer, så er det helt naturligt, at der er klistret et fint lille klistermærke på postkassen, hvorpå der står nej tak til reklamer. En anden ting jeg hader, det er når skiltet ik’ bli’r respekteret, og min fine, lille postkasse derfor ufrivilligt skal deepthroate en stor stak reklamer og al min anden post efterfølgende bli’r druknet i det skidt! Det sjove af det hele er, at for at få det fine, røde klistermærkat, så skal man tilse tid til at rende rundt på et af PostDanmarks posthuse, og underskrive alle mulige erklæringer og hva ved jeg, for at komme i betragtning til at blive reklame-fritaget! Når man endelig er hele vejen igennem denne proces, får man så sit bette mærke og stolthedsfølelse kommer væltende ind over kroppen på en – og gudskelov og tak for det, da det gør besværet bare en lille smule værd. Du får nu love til at leve med denne eufori i nogle uger, hvorefter PostDanmark igen kommer på banen. Gud hjælpe mig, om man ik’ finder reklamer i sin postkasse afsendt af selveste PostDanmark i egen royale person? Værre er, at på det stykke regnskov man nu skal skille sig af med, findes nederst i det ene hjørne, en fin, lille mærkat hvorpå der står følgende: ”Vi respekterer et ‘Nej, tak’!” Man bli’r jo helt lamslået første gang dette sker og efterfølgende per automatik begynder at aflevere reklamerne tilbage i PostDanmarks postkasser. Hvorfor tror de, at de kan tillade sig at overdænge mig med reklamer bare fordi, at de har bukket et lille stykke papir udenpå, hvor min adresse står? Jeg finder det dybt forkasteligt og respektløst, at man fra PostDanmarks side vælger at drive ‘forretning’ på denne måde – hvorfor jeg kun finder det fair, de så må bruge lidt tid på at frasortere reklamerne igen.
PostDanmark lever tydeligvis under devisen; Dårlig reklame er bedre end ingen reklame!
‘Feriebilleder’
Nu da Jeanett har tullet rundt nede i Malaga noget tid, så har hun også fået ta’et nogle billeder. Nogle af disse vil jeg vise her, da jeg så kan dele misundelsen med andre! Samtidig kan jeg lige få afprøvet det at sætte billeder ind i et indlæg.
Skulptur
Udsigt over havet fra det 4-stjernede hotel
Hotellets pool beliggende på 2. sal set oppefra
Ja, det er så Jeanetts måde at være høj på
I Malaga er der også pyntet op, selvom det er en palme
*****EDIT*****
Jeg har lige modtaget et par nye billeder, som jeg også vil smække her på siden. De alle tre viser udsigten fra chefens lejlighed.
Her ses udsigten fra ejendommen hvor Jeanetts chef er bosiddende
Dette er ejendommens dele-pool set fra terassen
Rejseberetning
Dagens indlæg står Jeanett for (ufrivilligt – og næsten uden at vide det).
Da jeg har planer om at lave en overraskelse til hende, så vil jeg ik’ bruge så meget tid her idag, men vil i stedet publicere den mail, som hun sendte til mig igår aftes, efter hun var ankommet til Malaga. Det er en lettere beskrivende beretning om, hvordan hun som førstegangs flyvende oplevede sin flyvetur.
Hej Elskede,
Som du ved er jeg i Malaga (YAY!!). Turen herned gik ganske stille og roligt 
Er dog ret underligt at tænke på, at turen fra Aalborg til Kastrup tog længere tid end at komme til Malaga.. Hmm.. Da piloten skulle ud på landingsbanen (Hvad hedder den, når man skal lette egentlig?), så var der åbenbart ret langt derud, for han kørte i mega lang tid. Sad og tænkte, at hvis det ikke blev værre end det, så skulle jeg nok klare turen. Men så kom han ud på letningsbanen(?). Og så accelerede han 
Og vrooom! Så var vi i luften. Det var virkelig flot, da vi kom op over skyerne. Det føltes som om flyet gik i stå, da vi kom derop, for man kunne ikke se flyet bevæge sig lige så meget som det hidtil havde gjort. Blev helt bange for, at motorerne var gået i stå og vi skulle styrte ned igen 
(Men det gjorde vi ikke, hvis du skulle være i tvivl).
Flyturen gik ganske stille og roligt. De viste en film i flyet (Nim’s Island), men jeg havde ikke købt øretelefoner, så jeg kunne ikke høre lyden – men af hvad jeg kunne forstå ud fra de hollandske undertekster og billederne, så var det vist meget heldigt, at jeg havde sparet de penge. Da filmen var færdig, var det ved at være tid til at lande. Da han begyndte nedgangen, fik jeg meget ondt i hovedet og ørerne grundet trykket. Det var ikke så godt Trykket forsvandt først helt, da vi var ude at spise!
Jeg kan ikke huske, hvad tid vi landede, men vi skulle først være landet kl. 19:10. Men allerede klokken 19:16 var vi landet og vi havde fået vores bagage og vi var klar til at møde Stefan. Vi stilte os ud til det store Coca Cola ur uden for terminalen og 3 minutter senere kom han og hentede os. Vi kørte i hans Mustang (FUCK, en nice bil!) og tilbage til hans lejlighed. Hans lejlighed er ikke vildt stor, men den er tilpas og så har den en virkelig nice terasse. Terassen er nok halvt størrelse af resten af lejligheden og han fortæller, at den kan fungere som ekstra stue det meste af året, fordi der er så varmt hernede (Bare ikke lige nu, hvor jeg er her :’()
Da vi var ankommet til hans lejlighed fik vi en lille rundtur – som du nok kan regne ud fra ovenstående. Og efterfølgende ringede Stefan efter Christelle og hendes kæreste, så de kunne komme ind til Stefan, så vi kunne køre ned til havnen og få noget mad. Det var en lang tur ned til havnen, for vejene var meget nørklede og det føltes som om vi kørte i ring hele tiden. Skulle jeg bo hernede, skulle min første anskaffelse være en GPS!
Nede ved havnen gik vi og kiggede på de forskellige restauranter der ligger dernede. Om sommeren er havnen et typisk turistområde og det kunne ses på antallet af restauranter og barer. Da vi havde kigget lidt besluttede vi os for at tage på en asiatisk buffet. Til forret fik jeg sushi. Til 1. hovedret fik jeg noget grill mad (heriblandt en frø ) og til 2. hovedret fik jeg wok. Til dessert fik jeg cheesecake, kiwi, noget chokolade-et-eller-andet og så fik jeg også sådan en rund kugle med noget is/flødeskum noget i (man kan også få dem hjemme i Danmark, men kan ikke huske hvad de hedder). Efter maden kørte vi hjem til Stefan efter vores tasker og derefter kørte Christelle os ned til vores hotel. Det ligger lige ved vandet, men vi kan selvfølgelig ikke se en skid fordi det er så mørtk lige nu. Vi har fået et dobbeltværelse med to seperate senge – håber det er OK med dig (HER ER INGEN DYNER!! :@@)
Nu tror jeg, jeg vil have mig lidt søvn. Jeg håber ikke du savner mig alt for meget, men hvis du gør, så har Tiger et par kram til dig fra mig
Kærlig hilsen
Din elskede dynepige
Og lige til alles orientering, så gør det absolut intet, at hun deler værelse med hendes mandlige kollega – jeg har mere ondt af hende, da hun mangler sin højtelskede dyne. Og ja, jeg fik en masse kram af Tiger!
Weekend
Jeg har ik’ skrevet her et par dage, da jeg har haft rimelig tralvt med mine fritidssysler.
Min bror har været på besøg i weekenden, Jeanett har holdt julefrokost og har også sku’ gøre klar til at rejse til Malaga idag. Min bror ankom fredag, samme dag som Jeanett holdte julefrokost for hendes kollegaer på kontoret, hvorfor vi blev smidt ud af lejligheden, da det var uden kærester og lignende. Dette var dog intet problem for Henrik og jeg. Vi startede med at få noget at spise, for senere at ta’ et slag pool inden vi sku’ bowle. Herefter sad vi på det lokale værtshus og fik nogle øl, indtil de lukkede og dermed smed os ud. Klokken var derfor ved at blive mange, og vi vendte dermed snuden hjemad. Da Jeanett og hendes kollegaer var på vej i byen var ‘timingen’ derfor rigtig fin.
Den efterfølgende dag tog Jeanett og jeg afsted til Nørre Tranders kirke, for at besøge hendes nevøs gravsted. Hendes nevø, Damian Christensen, døde desværre 19 dage gammel af en infektion – dette har berørt os utrolig meget, så vi besøger ham på hans mindedage, samt skriver på hans mindeside.
Om søndagen begyndte nervøsiteten at indfinde sig hos Jeanett. Det var første gang nogensinde hun sku’ prøve at flyve, og da hun har set for mange afsnit af ‘Air Crash Investigation’ på National Geographic Channel var hun derfor ik’ helt tryg ved situationen, til trods for hun glædede sig til at opleve Malaga. Imor’s fik jeg da heldigvis sendt hende afsted. Jeg sku’ godt nok først selv møde kl. 10, men hun sku’ afsted med toget kl. 8, og som den rare person jeg er, så fulgte jeg da selvfølgelig hende afsted til toget – for noget tid siden modtog jeg en SMS fra hende, hvori hun skrev, at hun var ankom til Malaga og at det til trods ik’ var så slemt at flyve alligevel.
Nu da Jeanett ik’ er hjemme, sidder jeg bare foran computerskærmen for at fordrive tiden. Selvom hun kun er væk få dage, så savner jeg hende allerede og ved ik’, hva jeg skal få tiden til at gå med. Jeg formoder, at det jeg kommer tidligt i seng og får indhentet lidt af den søvn, som jeg smed fra mig her i weekenden!
Julehandel
Som nævnt igår, er det jo ved at være juletid igen, og dette er lig med julehandel. Og hold da kæft hvor jeg hader det! Der er virkelig ik’ noget værre, end at rende rundt inde i byen, fra butik til butik, for at spotte det bedste tilbud. Det er egentlig ik’ så meget det, jeg hader. Det er mere det, at jeg ik’ er ene om det. Hele december månede er gaderne fyldt med folk, som ellers normalt ik’ plejer at bevæge sig uden for en dør. Disse individer kan virkelig gøre et ganske normalt menneske, som jeg jo selv er, helt skør oven i bolden! Dét, at de normalvis ik’ begi’r sig uden for en dør bærer sine tydelige præg – de fylder mere end den normale handlende, de bevæger sig væsentlig langsommere og så har de så’n et forskruet syn på tilværelsen, at de ik’ selv kan se, at der er noget helt galt! Hvem tillader, at disse individer bli’r lukket ud i samfundet? Det tvinger jo næsten os andre, til at ordne julegaveindkøbene over nettet, hvilket jeg også foretrækker efterhånden. Derudover, så har min lokale Føtex fået nye kurve – det er disse ’smarte’ nogle med hjul under og så kan man gud hjælpe mig trække lortet efter sig! Hva skal det gøre godt for? En miniindkøbsvogn? Helt ærligt. Lortet fylder da for helvede meget mere end de almindelige, og hvor er alternativet til os, som har forstået princippet i en indkøbskurv? Er det for at tilpasse sig samfundet, hvor det enkelte individ er blevet så dvask og svagt, at det ik’ engang kan løfte en indkøbskurv mere? Jeg hader virkelig at begi’ mig ind i Føtex, for der render så mange lalleglade idoter rundt, mens de trækker disse såkaldte indkøbskurve efter sig – er der virkelig ingen ansatte, som kan se, at de fylder meget mere? Folk står i vejen, når de skal stå og tænke over, om de nu skal købe en eller to liter mælk!
Er jeg den eneste med disse oplevelser?
Netbank
Så er det ved at være juletid igen – dette medbærer, for de fleste, julegaveindkøb.
Jeg har altid svært ved at finde på gaver til mine forældre, og da mine søskende er i samme lille båd, så plejer vi altid at gå sam’n om gaver til dem. I år har ik’ været nogen undtagelse, og vi fandt da heldigvis også frem til noget. Én af os må ofre sig og lægge ud for gaven, hvilket så blev min tur i år, da min bror gjorde det sidste år og da julegaveidéen tilhørte mig, var det derfor oplagt, at jeg også stod for det praktiske. Da alt dette så var overstået og tiden kom til, at jeg sku’ til at kradse penge ind fra mine søskende, kom jeg i tanke om, at min søster ik’ har netbank – og da vi er bosiddende i hver sin del af lille Danmark, ser jeg hende ik’ ret ofte og næste gang er først til jul. Hun arbejder på et stutteri i det nordlige Sjælland og bruger rigtig meget af sin tid på dette, da hun også er bosat på gården. Jeg må altså vente med at få mine penge, hvilket ik’ er noget problem, men jeg kom så’n til at tænke over, af hvilke årsager hun ik’ har netbank, nu hun bor ude på landet og leger farmer! Hvis ik’ hun har brug for netbank, hvem har så? Jeg har selv netbank, og er svært glad for dette! Det er til trods at jeg bor midt inde i Aalborg by og har en bank på hvert eneste gadehjørne! Så modsat min søster er der få minutters gang til en bank. Netbank er en utrolig, fantastisk og enestående mulighed for at overvåge sine egne pengesager i det daglige og jeg vil bestemt ik’ være det foruden. Dét man ik’ skal være afhængig af bankens åbningstider er utrolig lækkert, og når der kommer rudekuverter dumpende ind af brevsprækken, så er det hurtig, let og ik’ mindst gebyrfrit at ordne det via netbanken. Hva ligner det egentlig, at der kræves så store gebyrer for at betale en enkelt regning? Jeg syns, det er helt uhørt! Her for en uges tid siden gik min PC desværre ned, og jeg endte derfor med at formatere skidtet, hvilket indebar, at jeg mistede adgang til netbank. Så i de dage det tog mig at få det op at køre igen, følte jeg virkelig, at jeg manglede noget i min hverdag. Og da en af de føromtalte rudekuverter dumpede ind, følte jeg ik’ for at betale den, inden jeg selv var herre over min økonomi igen – det endte dog med, at jeg slukøret måtte slippe et gebyr også. Så for mig er bankerne nærmest undværlige. Det eneste tidspunkt jeg bruger dem på, er når jeg får penge af min søster, som skal indsættes på min konto. Så igen spørger jeg, hvorfor har man ik’ netbank, når man ik’ bor i umiddelbar nærhed af en bank, og samtidig har lange arbejdsdage? Jeg ville ik’ ku’ klare mig uden!
Er der overhovedet nogle ulemper ved netbank?
