I
Grundet det var så lang tid siden, jeg sidst havde løbet, så måtte jeg desværre lige ta’ en ekstra hviledag for at få ømheden til at gå over. Idag var jeg så igen klar til at løbe, og det var virkelig dejligt. Jeg løb samme rute som i onsdags og klarede det 2 minutter og 50 sekunder hurtigere! Jeg følte heldigvis, at jeg havde overskuddet og ramte et godt niveau. Jeg løb så vidt muligt taktisk og løb derfor den korteste rundbue i svingene, gjorde hjørnerne så små som vidt muligt uden at miste fart og lignende. Dog skal det også lige siges, at jeg kun sku’ vente på rødt lys en gang idag modsat forrige løb, hvor jeg ventede for rødt et utal af gange. Er muligheden der, så vil jeg gå efter at slutte denne uges løb med intervaltræning imor’n.
Jeg elsker løb!
Der er simpelthen ik’ noget bedre. Det er den dejligste fornemmelse af afstressning man har, efter at være kommet hjem efter en løbetur. Dettte var min første løbetur i en måneds tid, hvilket i sig selv ik’ er særlig godt! Jeg har besluttet at deltage i Running Challenge i Skjern d. 25. april – der er små 3 måneder til og det er derfor på tide rigtig at komme igang igen, hvis ik’ jeg skal falde uden for tidsgrænsen på 6 timer.
Disse indlæg i denne kategori skal ik’ betegnes som en direkte løbedagbog, da jeg allerede er har en motionsdagbog, men det er mere en motivationsfaktor, som kategoriens navn også indikerer. Med disse indlæg håber jeg på, at det vil være mere forpligtigende, og jeg får løbet cirka hver anden dag som jeg bør.
Jeg er just lige kommet tilbage fra dagens tur, som var på cirka 40 minutters tid. Turen føltes hårdt, da jeg som sagt ik’ har været igang en måneds tid. Personligt var det vigtigt for mig at komme igang idag, da jeg imor’n har første dag på mit nye studiejob, og derfor ik’ ville ha’ tiden (og eventuelt overskuddet) til at løbe imor’n, og så ville denne uge næste også være gået, uden at jeg ville være kommet igang.
Cyklister
Noget som i den grad kan pisse mig af, det er noget så uskyldigt som cyklister – hvis de så bare i det hele ta’et var uskyldige! Det er mig en stor gåde, hvordan nogle af dem har tilladelse til at færdes i trafikken. Da jeg var barn, så var jeg igennem op til adskillige kurser i folkeskolen, hvor vi små poder sku’ lære at begå os i trafikken, når vi ik’ havde mor og far med på cykeltur. Var jeg den eneste som sku’ plages med dette eller valgte 75% af befolkningen at ta’ en kollektiv pjækkedag, da de sku’ igennem det samme? Uanset hvad, så kan det ik’ passe, at så stor en procentdel af alle cyklister kører som det passer dem – til trods for, at der er cykelsti i begge sider af vejen, så oplever jeg dagligt, at folk kommer kørende imod en! Og er det endelig lykkedes for dem at komme over i den rigtige side af vejen, så vælger de underligt nok at køre på fortovet. Jamen.. Hvorfor? Et fåtal er dobbelt så dumme, så de vælger at køre i den forkerte side på fortovet! Sådan der, det er flot klaret, at man kan være så fjern.. Man sku’ tro, at de levede i deres egen lille, indelukkede bobbel, siden at de ik’ er klar over, at der rent faktisk også er regler for cyklister – jeg vil virkelig gerne være med i deres verden, for det må godt nok være sjovt, siden det er så populært at køre så elendigt!
Her igår, da jeg sku’ hente Jeanett fra arbejde, så mødte jeg ik’ bare en og heller ik’ kun to, men hele 3 (!) cyklister som kørende imod mig – og det til trods for, at det er en kort strækning på små 500 meter. Og lidt ironisk, så ligger politistationen også på denne strækning! Hvem er så lige så dum at begå lovovertrædelser der? Så er det, at man tænker, de også selv vil være ude om det, og det rigtigt vil fryde mig helt ind til mit lunefulde sind, hvis de bli’r bonnet for det. Disse tanker har jeg end ik’ tænkt til ende, før at jeg kort efter mødet med de tre tumpede cyklister til min forbløffelse ser, at kun små 20 meter længere fremme, der går to politimænd og dasker rundt!! Hva ligner det dog?? Hvorfor nakker de ik’ de lovovertrædere? Jeg troede, at de fik løn for at håndhæve loven, men der troede jeg godt nok lige fejl! Jeg har nu fået en klar forståelse for, hvorfor at cyklisterne opfører sig så tåbeligt – når der ik’ bli’r gjort noget ved det, så vil det af naturlige årsager fortsætte. Den værste dødssynd cyklister kan begå, det er at køre gennem et fodgængerfelt!! Dette er det allerhelligste for fodgængere, hvor selv de største og ondeste køretøjer har vigepligt, så skal cyklisterne fandeme ik’ ta’ sig den frihed at køre gennem dem – det er noget som jeg virkelig kan blive harm over. Siden oplevelsen igår, så har jeg overvejet at uddanne mig indenfor politiet med speciale i at uddele bøder til uansvarlige cyklister – jeg vil uden tvivl ende med at være den ledeste og mest ondskabsfulde betjent der overhovedet kan opdrives!
Citat
Jeg kommer til at tænke tilbage på en gang, hvor Jeanett og jeg var på besøg hos hendes forældre. Det skal lige indskydes, at da jeg er så grum og styg, så driller jeg ofte Jeanett. Denne gang var heller ingen undtagelse, og jeg endte med at få lidt ‘venlige’ bank af hende. Dette så svigermor uden at vide, hva der var foregået lige inden, og fik derfor kun kommenteret på dette. Dette endte i en snak om voldsramte ægtefæller, hvor vi senere fik snakket om krisecentre for voldsramte kvinder og disses placeringer.
Snakken gik frem og tilbage noget tid, og senere fik svigerfar også lyst til at deltage i samtalen. Vi var på det tidspunktet nået frem til, at et fåtal af mænd også blev udsat for vold af deres ægtefælle – hvilket jo egentlig startede hele samtalen, da Jeanett jo havde tæsket lidt løs på mig. Svigerfar får på mystiske vis frembrudt noget i stil med, ‘Voldscenter for kriseramte mænd findes skam også’, hvorefter vi andre måtte bryde ud i grin! Det ville da være ret tragisk, hvis sådan en center faktisk findes.
Man får ofte fremstammet nogle sjove sætninger, når man får byttet lidt om på ord eller sågar bare enkelte bogstaver – her husker jeg især en tidligere klassekammerat, som var igang med at kritisere kvinders trang til powershopping. Da han så kom frem til at sku’ udtale ordet endte det istedet med at han sagde ’showerpopping’, hvilket jeg også dengang fandt hylende morsomt og resulterede i, at jeg ik’ var i stand til at snakke med ham resten af dagen, da jeg måtte klukke af grin, hver gang jeg fik set på ham. Har I nogle sjove eksempler på forbytning af ord, som dermed er endt med at gi’ en hel anden mening?
