Haures Personlige Samfundstuderi

Ak ja, det er nu ved at være noget tid siden, at jeg har fået smækket et indlæg op, men man sku’ da lige godt ind i det nye år. Hverdagen kører nu igen på normalvis, og man er ved at finde ind i den faste rytme igen.
Tidligere på året kom Jeanett og jeg til at snakke økonomi og siden har det fået mig til at tænke lidt! Ses gæld som et tabu i dagens samfund? Jeg husker glædeligt tilbage til dengang, hvor jeg stadig var en ung, hjemmmeboende knøs, som havde det trygt og rart i familien skød – dengang var manglen på penge intet at gemme sig for, og man sagde lige ud til sine kammerater, hvis man (desværre) ik’ havde råd til weekendens fester eller lignende. Dengang blev det hurtigt accepteret uden videre eller man fandt sågar ud af nogle små aftaler.
Nu om dage, hvor man er flyttet hjemmefra, så er det ik’ noget man direkte si’r med det samme – altså det med, at man ik’ har råd til en pågældende ting, hvis nu kammeraterne inviterer en med til noget eller andet godt. Noget af det første man så bringer på bane, det er, om man ik’ liiige ved om kæresten har nogle planer på dette tidspunkt (hvis man altså har sådan en) og derefter kører den bare derudaf med at undgå at sige direkte nej, men samtidig klemme en fin hentydning ind, om at det nok desværre ik’ lige går i denne omgang. Man si’r aldrig (eller i hvert fald yderst sjældent) at man ik’ har råd og man kan desværre ik’ deltage denne gang, men når man har penge til det, så skal den fandeme ha’!! Såvidt jeg umiddelbart husker, så er det i hvert fald ik’ noget jeg har sagt, siden at jeg boede hjemme i sin tid. Hvordan kan det egentlig være? Selv tror jeg, at det er noget som ligger underbevidst i en, for nu man er flyttet hjemmefra, så skal man rigtigt vise omverdenen, at man altså er både parat og voksen nok til at klare sig selv! Tænk hvor stort et nederlag det vil være, hvis ens forældre fik for øre, at man eksempelvis midt på måneden var flad og derfor ik’ har så meget at rutte med i denne omgang. Nu man er flyttet hjemmefra, så skal de da slet ik’ komme og tilbyde deres hjælp! Nej, nej, hvordan vil det ik’ lige blevet set på indenfor vennekredsen? Tjah, det skal være ubesvaret fra min side, da jeg ik’ direkte har været ude for det selv, men måske du har et forslag på det?
Her til sidst vil jeg lige slutte af, med en bette, forsinket nytårshilsen; Håber I alle kom godt ind i det nye år og havde en god stund med famile og venner her i julen!