I
Grundet det var så lang tid siden, jeg sidst havde løbet, så måtte jeg desværre lige ta’ en ekstra hviledag for at få ømheden til at gå over. Idag var jeg så igen klar til at løbe, og det var virkelig dejligt. Jeg løb samme rute som i onsdags og klarede det 2 minutter og 50 sekunder hurtigere! Jeg følte heldigvis, at jeg havde overskuddet og ramte et godt niveau. Jeg løb så vidt muligt taktisk og løb derfor den korteste rundbue i svingene, gjorde hjørnerne så små som vidt muligt uden at miste fart og lignende. Dog skal det også lige siges, at jeg kun sku’ vente på rødt lys en gang idag modsat forrige løb, hvor jeg ventede for rødt et utal af gange. Er muligheden der, så vil jeg gå efter at slutte denne uges løb med intervaltræning imor’n.
Jeg elsker løb!
Der er simpelthen ik’ noget bedre. Det er den dejligste fornemmelse af afstressning man har, efter at være kommet hjem efter en løbetur. Dettte var min første løbetur i en måneds tid, hvilket i sig selv ik’ er særlig godt! Jeg har besluttet at deltage i Running Challenge i Skjern d. 25. april – der er små 3 måneder til og det er derfor på tide rigtig at komme igang igen, hvis ik’ jeg skal falde uden for tidsgrænsen på 6 timer.
Disse indlæg i denne kategori skal ik’ betegnes som en direkte løbedagbog, da jeg allerede er har en motionsdagbog, men det er mere en motivationsfaktor, som kategoriens navn også indikerer. Med disse indlæg håber jeg på, at det vil være mere forpligtigende, og jeg får løbet cirka hver anden dag som jeg bør.
Jeg er just lige kommet tilbage fra dagens tur, som var på cirka 40 minutters tid. Turen føltes hårdt, da jeg som sagt ik’ har været igang en måneds tid. Personligt var det vigtigt for mig at komme igang idag, da jeg imor’n har første dag på mit nye studiejob, og derfor ik’ ville ha’ tiden (og eventuelt overskuddet) til at løbe imor’n, og så ville denne uge næste også være gået, uden at jeg ville være kommet igang.