Cyklister
Noget som i den grad kan pisse mig af, det er noget så uskyldigt som cyklister – hvis de så bare i det hele ta’et var uskyldige! Det er mig en stor gåde, hvordan nogle af dem har tilladelse til at færdes i trafikken. Da jeg var barn, så var jeg igennem op til adskillige kurser i folkeskolen, hvor vi små poder sku’ lære at begå os i trafikken, når vi ik’ havde mor og far med på cykeltur. Var jeg den eneste som sku’ plages med dette eller valgte 75% af befolkningen at ta’ en kollektiv pjækkedag, da de sku’ igennem det samme? Uanset hvad, så kan det ik’ passe, at så stor en procentdel af alle cyklister kører som det passer dem – til trods for, at der er cykelsti i begge sider af vejen, så oplever jeg dagligt, at folk kommer kørende imod en! Og er det endelig lykkedes for dem at komme over i den rigtige side af vejen, så vælger de underligt nok at køre på fortovet. Jamen.. Hvorfor? Et fåtal er dobbelt så dumme, så de vælger at køre i den forkerte side på fortovet! Sådan der, det er flot klaret, at man kan være så fjern.. Man sku’ tro, at de levede i deres egen lille, indelukkede bobbel, siden at de ik’ er klar over, at der rent faktisk også er regler for cyklister – jeg vil virkelig gerne være med i deres verden, for det må godt nok være sjovt, siden det er så populært at køre så elendigt!
Her igår, da jeg sku’ hente Jeanett fra arbejde, så mødte jeg ik’ bare en og heller ik’ kun to, men hele 3 (!) cyklister som kørende imod mig – og det til trods for, at det er en kort strækning på små 500 meter. Og lidt ironisk, så ligger politistationen også på denne strækning! Hvem er så lige så dum at begå lovovertrædelser der? Så er det, at man tænker, de også selv vil være ude om det, og det rigtigt vil fryde mig helt ind til mit lunefulde sind, hvis de bli’r bonnet for det. Disse tanker har jeg end ik’ tænkt til ende, før at jeg kort efter mødet med de tre tumpede cyklister til min forbløffelse ser, at kun små 20 meter længere fremme, der går to politimænd og dasker rundt!! Hva ligner det dog?? Hvorfor nakker de ik’ de lovovertrædere? Jeg troede, at de fik løn for at håndhæve loven, men der troede jeg godt nok lige fejl! Jeg har nu fået en klar forståelse for, hvorfor at cyklisterne opfører sig så tåbeligt – når der ik’ bli’r gjort noget ved det, så vil det af naturlige årsager fortsætte. Den værste dødssynd cyklister kan begå, det er at køre gennem et fodgængerfelt!! Dette er det allerhelligste for fodgængere, hvor selv de største og ondeste køretøjer har vigepligt, så skal cyklisterne fandeme ik’ ta’ sig den frihed at køre gennem dem – det er noget som jeg virkelig kan blive harm over. Siden oplevelsen igår, så har jeg overvejet at uddanne mig indenfor politiet med speciale i at uddele bøder til uansvarlige cyklister – jeg vil uden tvivl ende med at være den ledeste og mest ondskabsfulde betjent der overhovedet kan opdrives!
Julegavebytning og andet skidt
Efter dagens hektiske aktivitet, så er julens travlhed ved at være fortid for denne gang – istedet er det nytåret som begynder at presse på. Jeanett og jeg har derfor haft meget at se til idag. Idag er det store byttedag, for alle de som er utilfredse med deres julegaver, og vi var ingen undtagelse. Så efter at ha’ fået styr på julegaverne, så var det tid til at tænke på nytåret! Som tidligere nævnt holder vi nytår i år og skal derfor ha’ styr på en masse ting og sager. I mellem tiden var vi dog inde i en skønhedssalon, hvor Jeanett fik lavet gelé negle. Jeg skyldte hende en fødselsdagsgave og da hun har den dårlige vane at bide negle, så ser hendes fingre altid ud af helvede til. Dette fik vi heldigvis lavet om på idag, da vi skred fra gågadens stress og jag. Salonen ligger lidt væk fra gågaderne og det var derfor utrolig dejligt lige at komme lidt væk fra det hele og slappe lidt af. Da vi trådte ind af døren til House of Wellness mødtes jeg af en rigtig pigehørm og tænkte det ville blive ulideligt, men da vi først var kommet inden for døren og satte os ned, begyndte man rigtigt at slappe af, da det er en hyggelig lille salon. To timer senere havde Jeanett fået sig nogle rigtig flotte negle, jeg tæt på en bette blunder, og vi var derfor klar til at genoptage kampen. Herfra gik det hele utrolig let, og vi fik resten i stand uden videre besvær – vi er derfor kommet et rigtig stort skridt nærmere på nytårets strabadser! Vi føler os dog klar til at ta’ udfordringen op og fornemmelsen taler for en sejr.
Inden jeg rejste til Vestjylland, så kreerede jeg en gave til min svigerfar. Han så det billede, som jeg havde malet til Jeanett, og han var helt vild med det og sagde, at så’n et var lige ham og det ku’ sagtens hænge på hans kontor. Jeg tog ham derfor på ordet og fik hurtigt en ekstra julegave at gi’ ud.
Seneste skud på stammen fra min kollektion
Til trods for, at han syns det var rigtig fedt, så håber jeg dog, at han passer på med, hva han ønsker sig i fremtiden! Man ved jo aldrig hva der sker.
PostDanmark
Da jeg hader reklamer, så er det helt naturligt, at der er klistret et fint lille klistermærke på postkassen, hvorpå der står nej tak til reklamer. En anden ting jeg hader, det er når skiltet ik’ bli’r respekteret, og min fine, lille postkasse derfor ufrivilligt skal deepthroate en stor stak reklamer og al min anden post efterfølgende bli’r druknet i det skidt! Det sjove af det hele er, at for at få det fine, røde klistermærkat, så skal man tilse tid til at rende rundt på et af PostDanmarks posthuse, og underskrive alle mulige erklæringer og hva ved jeg, for at komme i betragtning til at blive reklame-fritaget! Når man endelig er hele vejen igennem denne proces, får man så sit bette mærke og stolthedsfølelse kommer væltende ind over kroppen på en – og gudskelov og tak for det, da det gør besværet bare en lille smule værd. Du får nu love til at leve med denne eufori i nogle uger, hvorefter PostDanmark igen kommer på banen. Gud hjælpe mig, om man ik’ finder reklamer i sin postkasse afsendt af selveste PostDanmark i egen royale person? Værre er, at på det stykke regnskov man nu skal skille sig af med, findes nederst i det ene hjørne, en fin, lille mærkat hvorpå der står følgende: ”Vi respekterer et ‘Nej, tak’!” Man bli’r jo helt lamslået første gang dette sker og efterfølgende per automatik begynder at aflevere reklamerne tilbage i PostDanmarks postkasser. Hvorfor tror de, at de kan tillade sig at overdænge mig med reklamer bare fordi, at de har bukket et lille stykke papir udenpå, hvor min adresse står? Jeg finder det dybt forkasteligt og respektløst, at man fra PostDanmarks side vælger at drive ‘forretning’ på denne måde – hvorfor jeg kun finder det fair, de så må bruge lidt tid på at frasortere reklamerne igen.
PostDanmark lever tydeligvis under devisen; Dårlig reklame er bedre end ingen reklame!
Julehandel
Som nævnt igår, er det jo ved at være juletid igen, og dette er lig med julehandel. Og hold da kæft hvor jeg hader det! Der er virkelig ik’ noget værre, end at rende rundt inde i byen, fra butik til butik, for at spotte det bedste tilbud. Det er egentlig ik’ så meget det, jeg hader. Det er mere det, at jeg ik’ er ene om det. Hele december månede er gaderne fyldt med folk, som ellers normalt ik’ plejer at bevæge sig uden for en dør. Disse individer kan virkelig gøre et ganske normalt menneske, som jeg jo selv er, helt skør oven i bolden! Dét, at de normalvis ik’ begi’r sig uden for en dør bærer sine tydelige præg – de fylder mere end den normale handlende, de bevæger sig væsentlig langsommere og så har de så’n et forskruet syn på tilværelsen, at de ik’ selv kan se, at der er noget helt galt! Hvem tillader, at disse individer bli’r lukket ud i samfundet? Det tvinger jo næsten os andre, til at ordne julegaveindkøbene over nettet, hvilket jeg også foretrækker efterhånden. Derudover, så har min lokale Føtex fået nye kurve – det er disse ’smarte’ nogle med hjul under og så kan man gud hjælpe mig trække lortet efter sig! Hva skal det gøre godt for? En miniindkøbsvogn? Helt ærligt. Lortet fylder da for helvede meget mere end de almindelige, og hvor er alternativet til os, som har forstået princippet i en indkøbskurv? Er det for at tilpasse sig samfundet, hvor det enkelte individ er blevet så dvask og svagt, at det ik’ engang kan løfte en indkøbskurv mere? Jeg hader virkelig at begi’ mig ind i Føtex, for der render så mange lalleglade idoter rundt, mens de trækker disse såkaldte indkøbskurve efter sig – er der virkelig ingen ansatte, som kan se, at de fylder meget mere? Folk står i vejen, når de skal stå og tænke over, om de nu skal købe en eller to liter mælk!
Er jeg den eneste med disse oplevelser?
