Nyt domæne

2. februar 2009 at 17:45 (Ukategoriseret) (, , , , , )

Her i løbet af ugen, vil min blog få et nyt domæne, som vil være: www.samfundstuderi.dk
Dette har jeg valgt, da jeg så får flere muligheder frem for du nuværende der følger med denne form for gratis online blog. Når den bli’r flyttet over på det nye domæne, håber jeg også, at jeg får opdateret mere jævnligt – der kan desværre gå et par uger imellem på nuværende tidspunkt. Jeg føler, at nu jeg har fritidsjob ved siden af studierne, så har jeg knap så meget tid at gøre med, selvom det primært er weekendarbejde.

Vi ses på det nye domæne inden for kort tid!

Permalink Skriv en kommentar

Citat

13. januar 2009 at 15:58 (Ukategoriseret) (, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , )

Jeg kommer til at tænke tilbage på en gang, hvor Jeanett og jeg var på besøg hos hendes forældre. Det skal lige indskydes, at da jeg er så grum og styg, så driller jeg ofte Jeanett. Denne gang var heller ingen undtagelse, og jeg endte med at få lidt ‘venlige’ bank af hende. Dette så svigermor uden at vide, hva der var foregået lige inden, og fik derfor kun kommenteret på dette. Dette endte i en snak om voldsramte ægtefæller, hvor vi senere fik snakket om krisecentre for voldsramte kvinder og disses placeringer.
Snakken gik frem og tilbage noget tid, og senere fik svigerfar også lyst til at deltage i samtalen. Vi var på det tidspunktet nået frem til, at et fåtal af mænd også blev udsat for vold af deres ægtefælle – hvilket jo egentlig startede hele samtalen, da Jeanett jo havde tæsket lidt løs på mig. Svigerfar får på mystiske vis frembrudt noget i stil med, ‘Voldscenter for kriseramte mænd findes skam også’, hvorefter vi andre måtte bryde ud i grin! Det ville da være ret tragisk, hvis sådan en center faktisk findes.
Man får ofte fremstammet nogle sjove sætninger, når man får byttet lidt om på ord eller sågar bare enkelte bogstaver – her husker jeg især en tidligere klassekammerat, som var igang med at kritisere kvinders trang til powershopping. Da han så kom frem til at sku’ udtale ordet endte det istedet med at han sagde ’showerpopping’, hvilket jeg også dengang fandt hylende morsomt og resulterede i, at jeg ik’ var i stand til at snakke med ham resten af dagen, da jeg måtte klukke af grin, hver gang jeg fik set på ham. Har I nogle sjove eksempler på forbytning af ord, som dermed er endt med at gi’ en hel anden mening?

Permalink 2 Kommentarer

Gæld som tabu?

10. januar 2009 at 20:35 (Ukategoriseret) (, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , )

Ak ja, det er nu ved at være noget tid siden, at jeg har fået smækket et indlæg op, men man sku’ da lige godt ind i det nye år. Hverdagen kører nu igen på normalvis, og man er ved at finde ind i den faste rytme igen.
Tidligere på året kom Jeanett og jeg til at snakke økonomi og siden har det fået mig til at tænke lidt! Ses gæld som et tabu i dagens samfund? Jeg husker glædeligt tilbage til dengang, hvor jeg stadig var en ung, hjemmmeboende knøs, som havde det trygt og rart i familien skød – dengang var manglen på penge intet at gemme sig for, og man sagde lige ud til sine kammerater, hvis man (desværre) ik’ havde råd til weekendens fester eller lignende. Dengang blev det hurtigt accepteret uden videre eller man fandt sågar ud af nogle små aftaler.
Nu om dage, hvor man er flyttet hjemmefra, så er det ik’ noget man direkte si’r med det samme – altså det med, at man ik’ har råd til en pågældende ting, hvis nu kammeraterne inviterer en med til noget eller andet godt. Noget af det første man så bringer på bane, det er, om man ik’ liiige ved om kæresten har nogle planer på dette tidspunkt (hvis man altså har sådan en) og derefter kører den bare derudaf med at undgå at sige direkte nej, men samtidig klemme en fin hentydning ind, om at det nok desværre ik’ lige går i denne omgang. Man si’r aldrig (eller i hvert fald yderst sjældent) at man ik’ har råd og man kan desværre ik’ deltage denne gang, men når man har penge til det, så skal den fandeme ha’!! Såvidt jeg umiddelbart husker, så er det i hvert fald ik’ noget jeg har sagt, siden at jeg boede hjemme i sin tid. Hvordan kan det egentlig være? Selv tror jeg, at det er noget som ligger underbevidst i en, for nu man er flyttet hjemmefra, så skal man rigtigt vise omverdenen, at man altså er både parat og voksen nok til at klare sig selv! Tænk hvor stort et nederlag det vil være, hvis ens forældre fik for øre, at man eksempelvis midt på måneden var flad og derfor ik’ har så meget at rutte med i denne omgang. Nu man er flyttet hjemmefra, så skal de da slet ik’ komme og tilbyde deres hjælp! Nej, nej, hvordan vil det ik’ lige blevet set på indenfor vennekredsen? Tjah, det skal være ubesvaret fra min side, da jeg ik’ direkte har været ude for det selv, men måske du har et forslag på det?
Her til sidst vil jeg lige slutte af, med en bette, forsinket nytårshilsen; Håber I alle kom godt ind i det nye år og havde en god stund med famile og venner her i julen!

Permalink 6 Kommentarer

Dagen før dagen før dagen…

29. december 2008 at 15:43 (Ukategoriseret) (, , , , , , , , , , , , , , , )

Nu er der kun få dage til nytår og vi får heldigvis flere og flere ting på plads. Idag rendte jeg byen rundt, for at finde en roastbeef til maden. Vi havde set at Føtex havde tilbud på så’n nogle krapyl til 60,- ½-kiloet og dette var da i særdeleshed et fint tilbud, problemet var bare, at da jeg så stod i Føtex med mennesker til langt oppe over knæene, så ku’ jeg ik’ finde denne omtalte roastbeef! Jeg måtte derfor ringe til Jeanetts arbejdstelefon, for lissom at høre hva vi nu skal finde på. Da hun arbejder som supporter hos et online communitysite, var det intet problem for hende at smutte ind på Tilbud Online og søge efter roastbeef. Derefter blev jeg så sendt afsted til den anden ende af byen, hvor Kvickly havde roastbeef til 50,- ½-kiloet. Her var jeg knap nok komme inden for døren, før at jeg fik klasket en luns kød i hovedet og jeg var derfor ude igen i løbet af to minutter. Alt i alt så sparede vi penge på vores roastbeef, og vi blev endnu en gang bekræftiget i, hvorfor vi ik’ behøver en halv urskov i vores postkasse hver lørdag formiddag.

Permalink Skriv en kommentar

Sweet home…

18. december 2008 at 18:05 (Ukategoriseret) (, , , , , , , , )

Jeanett er blevet helt vild med Poul Pava malerier, og da jeg ik’ bryder mig besynderligt meget om ham, da jeg mener, at ethvert 4-årigt barn kan kreere det samme, så har jeg nægtet hende at købe et. Min overraskelse til hende bestod så derfor i, at jeg selv ville male et lignende billede – og hvilket billede det blev! Jeg vidste fra start, at enten ville hun elske det eller også ville hun hade det! Heldigvis valgte hun at elske det. Ta’et i betragtning af, at hun kan lide Poul Pava, så er det nu heller ik’ den store overraskelse for mig, for så kan man da holde af næsten alting. Nu er problemet bare, at det skal op at hænge på væggen – dog er det ik’ så slemt nu, hvor det ik’ har kostet noget af betydning. Hvis jeg valgte at blive kunster inden for samme genre, så kan den gode Hr. Pava lige så godt gå hjem og ligge sig! Jeg vil derfor gerne dele det flotte billede med jer.

Her er så billedet, jeg malede til Jeanett!

Her er så billedet, jeg malede til Jeanett!

Jeg har nu også fået juleferie, og da jeg skal besøge min familie her i julen, så vil der højst sandsynligt ik’ ske så meget her på bloggen i den nærmeste fremtid. Desværre skal jeg ik’ holde jul med Jeanett i år, da hun er allergiker og min bror, hvor min side holder jul i år, har et par katte rendene rundt. Så i år bli’r det desværre hver for sig. Til nytår skal vi dog være sam’n, da vi holder noget for nogle venner.
Til sidst vil jeg herfra ønske alle en god jul!

Permalink Skriv en kommentar

‘Feriebilleder’

16. december 2008 at 23:27 (Ukategoriseret) (, , , )

Nu da Jeanett har tullet rundt nede i Malaga noget tid, så har hun også fået ta’et nogle billeder. Nogle af disse vil jeg vise her, da jeg så kan dele misundelsen med andre! Samtidig kan jeg lige få afprøvet det at sætte billeder ind i et indlæg.

Skulptur

Skulptur

Udsigt over havet fra det 4-stjernede hotel

Udsigt over havet fra det 4-stjernede hotel

Hotellets pool beliggende på 2. sal set oppefra

Hotellets pool beliggende på 2. sal set oppefra

Ja, det er så Jeanetts måde at være høj på

Ja, det er så Jeanetts måde at være høj på

I Malaga er der også pyntet op, selvom det er en palme

I Malaga er der også pyntet op, selvom det er en palme

*****EDIT*****

Jeg har lige modtaget et par nye billeder, som jeg også vil smække her på siden. De alle tre viser udsigten fra chefens lejlighed.

Her ses udsigten fra ejendommen hvor Jeanetts chef er bosiddende

Her ses udsigten fra ejendommen hvor Jeanetts chef er bosiddende

Dette er ejendommens dele-pool set fra terassen

Dette er ejendommens dele-pool set fra terassen

Her ses naboejendommen, hvor også havet kan anes i baggrunden

Her ses naboejendommen, hvor også havet kan anes i baggrunden

Permalink Skriv en kommentar

Rejseberetning

16. december 2008 at 17:01 (Ukategoriseret) (, , , , , , , , , , , , , , , , , , , )

Dagens indlæg står Jeanett for (ufrivilligt – og næsten uden at vide det).
Da jeg har planer om at lave en overraskelse til hende, så vil jeg ik’ bruge så meget tid her idag, men vil i stedet publicere den mail, som hun sendte til mig igår aftes, efter hun var ankommet til Malaga. Det er en lettere beskrivende beretning om, hvordan hun som førstegangs flyvende oplevede sin flyvetur.

Hej Elskede,
Som du ved er jeg i Malaga (YAY!!). Turen herned gik ganske stille og roligt :) Er dog ret underligt at tænke på, at turen fra Aalborg til Kastrup tog længere tid end at komme til Malaga.. Hmm.. Da piloten skulle ud på landingsbanen (Hvad hedder den, når man skal lette egentlig?), så var der åbenbart ret langt derud, for han kørte i mega lang tid. Sad og tænkte, at hvis det ikke blev værre end det, så skulle jeg nok klare turen. Men så kom han ud på letningsbanen(?). Og så accelerede han :o Og vrooom! Så var vi i luften. Det var virkelig flot, da vi kom op over skyerne. Det føltes som om flyet gik i stå, da vi kom derop, for man kunne ikke se flyet bevæge sig lige så meget som det hidtil havde gjort. Blev helt bange for, at motorerne var gået i stå og vi skulle styrte ned igen :( (Men det gjorde vi ikke, hvis du skulle være i tvivl).

Flyturen gik ganske stille og roligt. De viste en film i flyet (Nim’s Island), men jeg havde ikke købt øretelefoner, så jeg kunne ikke høre lyden – men af hvad jeg kunne forstå ud fra de hollandske undertekster og billederne, så var det vist meget heldigt, at jeg havde sparet de penge. Da filmen var færdig, var det ved at være tid til at lande. Da han begyndte nedgangen, fik jeg meget ondt i hovedet og ørerne grundet trykket. Det var ikke så godt :( Trykket forsvandt først helt, da vi var ude at spise!

Jeg kan ikke huske, hvad tid vi landede, men vi skulle først være landet kl. 19:10. Men allerede klokken 19:16 var vi landet og vi havde fået vores bagage og vi var klar til at møde Stefan. Vi stilte os ud til det store Coca Cola ur uden for terminalen og 3 minutter senere kom han og hentede os. Vi kørte i hans Mustang (FUCK, en nice bil!) og tilbage til hans lejlighed. Hans lejlighed er ikke vildt stor, men den er tilpas og så har den en virkelig nice terasse. Terassen er nok halvt størrelse af resten af lejligheden og han fortæller, at den kan fungere som ekstra stue det meste af året, fordi der er så varmt hernede (Bare ikke lige nu, hvor jeg er her :’()

Da vi var ankommet til hans lejlighed fik vi en lille rundtur – som du nok kan regne ud fra ovenstående. Og efterfølgende ringede Stefan efter Christelle og hendes kæreste, så de kunne komme ind til Stefan, så vi kunne køre ned til havnen og få noget mad. Det var en lang tur ned til havnen, for vejene var meget nørklede og det føltes som om vi kørte i ring hele tiden. Skulle jeg bo hernede, skulle min første anskaffelse være en GPS!

Nede ved havnen gik vi og kiggede på de forskellige restauranter der ligger dernede. Om sommeren er havnen et typisk turistområde og det kunne ses på antallet af restauranter og barer. Da vi havde kigget lidt besluttede vi os for at tage på en asiatisk buffet. Til forret fik jeg sushi. Til 1. hovedret fik jeg noget grill mad (heriblandt en frø :o ) og til 2. hovedret fik jeg wok. Til dessert fik jeg cheesecake, kiwi, noget chokolade-et-eller-andet og så fik jeg også sådan en rund kugle med noget is/flødeskum noget i (man kan også få dem hjemme i Danmark, men kan ikke huske hvad de hedder). Efter maden kørte vi hjem til Stefan efter vores tasker og derefter kørte Christelle os ned til vores hotel. Det ligger lige ved vandet, men vi kan selvfølgelig ikke se en skid fordi det er så mørtk lige nu. Vi har fået et dobbeltværelse med to seperate senge – håber det er OK med dig :) (HER ER INGEN DYNER!! :@@)

Nu tror jeg, jeg vil have mig lidt søvn. Jeg håber ikke du savner mig alt for meget, men hvis du gør, så har Tiger et par kram til dig fra mig :)

Kærlig hilsen
Din elskede dynepige

Og lige til alles orientering, så gør det absolut intet, at hun deler værelse med hendes mandlige kollega – jeg har mere ondt af hende, da hun mangler sin højtelskede dyne. Og ja, jeg fik en masse kram af Tiger!

Permalink Skriv en kommentar

Weekend

15. december 2008 at 21:06 (Ukategoriseret) (, , , , , , , , , , , , , , )

Jeg har ik’ skrevet her et par dage, da jeg har haft rimelig tralvt med mine fritidssysler.
Min bror har været på besøg i weekenden, Jeanett har holdt julefrokost og har også sku’ gøre klar til at rejse til Malaga idag. Min bror ankom fredag, samme dag som Jeanett holdte julefrokost for hendes kollegaer på kontoret, hvorfor vi blev smidt ud af lejligheden, da det var uden kærester og lignende. Dette var dog intet problem for Henrik og jeg. Vi startede med at få noget at spise, for senere at ta’ et slag pool inden vi sku’ bowle. Herefter sad vi på det lokale værtshus og fik nogle øl, indtil de lukkede og dermed smed os ud. Klokken var derfor ved at blive mange, og vi vendte dermed snuden hjemad. Da Jeanett og hendes kollegaer var på vej i byen var ‘timingen’ derfor rigtig fin.
Den efterfølgende dag tog Jeanett og jeg afsted til Nørre Tranders kirke, for at besøge hendes nevøs gravsted. Hendes nevø, Damian Christensen, døde desværre 19 dage gammel af en infektion – dette har berørt os utrolig meget, så vi besøger ham på hans mindedage, samt skriver på hans mindeside.
Om søndagen begyndte nervøsiteten at indfinde sig hos Jeanett. Det var første gang nogensinde hun sku’ prøve at flyve, og da hun har set for mange afsnit af ‘Air Crash Investigation’ på National Geographic Channel var hun derfor ik’ helt tryg ved situationen, til trods for hun glædede sig til at opleve Malaga. Imor’s fik jeg da heldigvis sendt hende afsted. Jeg sku’ godt nok først selv møde kl. 10, men hun sku’ afsted med toget kl. 8, og som den rare person jeg er, så fulgte jeg da selvfølgelig hende afsted til toget – for noget tid siden modtog jeg en SMS fra hende, hvori hun skrev, at hun var ankom til Malaga og at det til trods ik’ var så slemt at flyve alligevel.
Nu da Jeanett ik’ er hjemme, sidder jeg bare foran computerskærmen for at fordrive tiden. Selvom hun kun er væk få dage, så savner jeg hende allerede og ved ik’, hva jeg skal få tiden til at gå med. Jeg formoder, at det jeg kommer tidligt i seng og får indhentet lidt af den søvn, som jeg smed fra mig her i weekenden!

Permalink 3 Kommentarer