Her i løbet af ugen, vil min blog få et nyt domæne, som vil være: www.samfundstuderi.dk
Dette har jeg valgt, da jeg så får flere muligheder frem for du nuværende der følger med denne form for gratis online blog. Når den bli’r flyttet over på det nye domæne, håber jeg også, at jeg får opdateret mere jævnligt – der kan desværre gå et par uger imellem på nuværende tidspunkt. Jeg føler, at nu jeg har fritidsjob ved siden af studierne, så har jeg knap så meget tid at gøre med, selvom det primært er weekendarbejde.

Vi ses på det nye domæne inden for kort tid!

Grundet det var så lang tid siden, jeg sidst havde løbet, så måtte jeg desværre lige ta’ en ekstra hviledag for at få ømheden til at gå over. Idag var jeg så igen klar til at løbe, og det var virkelig dejligt. Jeg løb samme rute som i onsdags og klarede det 2 minutter og 50 sekunder hurtigere! Jeg følte heldigvis, at jeg havde overskuddet og ramte et godt niveau. Jeg løb så vidt muligt taktisk og løb derfor den korteste rundbue i svingene, gjorde hjørnerne så små som vidt muligt uden at miste fart og lignende. Dog skal det også lige siges, at jeg kun sku’ vente på rødt lys en gang idag modsat forrige løb, hvor jeg ventede for rødt et utal af gange. Er muligheden der, så vil jeg gå efter at slutte denne uges løb med intervaltræning imor’n.

Der er simpelthen ik’ noget bedre.  Det er den dejligste fornemmelse af afstressning man har, efter at være kommet hjem efter en løbetur. Dettte var min første løbetur i en måneds tid, hvilket i sig selv ik’ er særlig godt! Jeg har besluttet at deltage i Running Challenge i Skjern d. 25. april – der er små 3 måneder til og det er derfor på tide rigtig at komme igang igen, hvis ik’ jeg skal falde uden for tidsgrænsen på 6 timer.
Disse indlæg i denne kategori skal ik’ betegnes som en direkte løbedagbog, da jeg allerede er har en motionsdagbog, men det er mere en motivationsfaktor, som kategoriens navn også indikerer. Med disse indlæg håber jeg på, at det vil være mere forpligtigende, og jeg får løbet cirka hver anden dag som jeg bør.
Jeg er just lige kommet tilbage fra dagens tur, som var på cirka 40 minutters tid. Turen føltes hårdt, da jeg som sagt ik’ har været igang en måneds tid. Personligt var det vigtigt for mig at komme igang idag, da jeg imor’n har første dag på mit nye studiejob, og derfor ik’ ville ha’ tiden (og eventuelt overskuddet) til at løbe imor’n, og så ville denne uge næste også være gået, uden at jeg ville være kommet igang.

Noget som i den grad kan pisse mig af, det er noget så uskyldigt som cyklister – hvis de så bare i det hele ta’et var uskyldige! Det er mig en stor gåde, hvordan nogle af dem har tilladelse til at færdes i trafikken. Da jeg var barn, så var jeg igennem op til adskillige kurser i folkeskolen, hvor vi små poder sku’ lære at begå os i trafikken, når vi ik’ havde mor og far med på cykeltur. Var jeg den eneste som sku’ plages med dette eller valgte 75% af befolkningen at ta’ en kollektiv pjækkedag, da de sku’ igennem det samme? Uanset hvad, så kan det ik’ passe, at så stor en procentdel af alle cyklister kører som det passer dem – til trods for, at der er cykelsti i begge sider af vejen, så oplever jeg dagligt, at folk kommer kørende imod en! Og er det endelig lykkedes for dem at komme over i den rigtige side af vejen, så vælger de underligt nok at køre på fortovet. Jamen.. Hvorfor? Et fåtal er dobbelt så dumme, så de vælger at køre i den forkerte side på fortovet! Sådan der, det er flot klaret, at man kan være så fjern.. Man sku’ tro, at de levede i deres egen lille, indelukkede bobbel, siden at de ik’ er klar over, at der rent faktisk også er regler for cyklister – jeg vil virkelig gerne være med i deres verden, for det må godt nok være sjovt, siden det er så populært at køre så elendigt!
Her igår, da jeg sku’ hente Jeanett fra arbejde, så mødte jeg ik’ bare en og heller ik’ kun to, men hele 3 (!) cyklister som kørende imod mig – og det til trods for, at det er en kort strækning på små 500 meter. Og lidt ironisk, så ligger politistationen også på denne strækning! Hvem er så lige så dum at begå lovovertrædelser der? Så er det, at man tænker, de også selv vil være ude om det, og det rigtigt vil fryde mig helt ind til mit lunefulde sind, hvis de bli’r bonnet for det. Disse tanker har jeg end ik’ tænkt til ende, før at jeg kort efter mødet med de tre tumpede cyklister til min forbløffelse ser, at kun små 20 meter længere fremme, der går to politimænd og dasker rundt!! Hva ligner det dog?? Hvorfor nakker de ik’ de lovovertrædere? Jeg troede, at de fik løn for at håndhæve loven, men der troede jeg godt nok lige fejl! Jeg har nu fået en klar forståelse for, hvorfor at cyklisterne opfører sig så tåbeligt – når der ik’ bli’r gjort noget ved det, så vil det af naturlige årsager fortsætte. Den værste dødssynd cyklister kan begå, det er at køre gennem et fodgængerfelt!! Dette er det allerhelligste for fodgængere, hvor selv de største og ondeste køretøjer har vigepligt, så skal cyklisterne fandeme ik’ ta’ sig den frihed at køre gennem dem – det er noget som jeg virkelig kan blive harm over. Siden oplevelsen igår, så har jeg overvejet at uddanne mig indenfor politiet med speciale i at uddele bøder til uansvarlige cyklister – jeg vil uden tvivl ende med at være den ledeste og mest ondskabsfulde betjent der overhovedet kan opdrives!

Jeg kommer til at tænke tilbage på en gang, hvor Jeanett og jeg var på besøg hos hendes forældre. Det skal lige indskydes, at da jeg er så grum og styg, så driller jeg ofte Jeanett. Denne gang var heller ingen undtagelse, og jeg endte med at få lidt ‘venlige’ bank af hende. Dette så svigermor uden at vide, hva der var foregået lige inden, og fik derfor kun kommenteret på dette. Dette endte i en snak om voldsramte ægtefæller, hvor vi senere fik snakket om krisecentre for voldsramte kvinder og disses placeringer.
Snakken gik frem og tilbage noget tid, og senere fik svigerfar også lyst til at deltage i samtalen. Vi var på det tidspunktet nået frem til, at et fåtal af mænd også blev udsat for vold af deres ægtefælle – hvilket jo egentlig startede hele samtalen, da Jeanett jo havde tæsket lidt løs på mig. Svigerfar får på mystiske vis frembrudt noget i stil med, ‘Voldscenter for kriseramte mænd findes skam også’, hvorefter vi andre måtte bryde ud i grin! Det ville da være ret tragisk, hvis sådan en center faktisk findes.
Man får ofte fremstammet nogle sjove sætninger, når man får byttet lidt om på ord eller sågar bare enkelte bogstaver – her husker jeg især en tidligere klassekammerat, som var igang med at kritisere kvinders trang til powershopping. Da han så kom frem til at sku’ udtale ordet endte det istedet med at han sagde ’showerpopping’, hvilket jeg også dengang fandt hylende morsomt og resulterede i, at jeg ik’ var i stand til at snakke med ham resten af dagen, da jeg måtte klukke af grin, hver gang jeg fik set på ham. Har I nogle sjove eksempler på forbytning af ord, som dermed er endt med at gi’ en hel anden mening?

Ak ja, det er nu ved at være noget tid siden, at jeg har fået smækket et indlæg op, men man sku’ da lige godt ind i det nye år. Hverdagen kører nu igen på normalvis, og man er ved at finde ind i den faste rytme igen.
Tidligere på året kom Jeanett og jeg til at snakke økonomi og siden har det fået mig til at tænke lidt! Ses gæld som et tabu i dagens samfund? Jeg husker glædeligt tilbage til dengang, hvor jeg stadig var en ung, hjemmmeboende knøs, som havde det trygt og rart i familien skød – dengang var manglen på penge intet at gemme sig for, og man sagde lige ud til sine kammerater, hvis man (desværre) ik’ havde råd til weekendens fester eller lignende. Dengang blev det hurtigt accepteret uden videre eller man fandt sågar ud af nogle små aftaler.
Nu om dage, hvor man er flyttet hjemmefra, så er det ik’ noget man direkte si’r med det samme – altså det med, at man ik’ har råd til en pågældende ting, hvis nu kammeraterne inviterer en med til noget eller andet godt. Noget af det første man så bringer på bane, det er, om man ik’ liiige ved om kæresten har nogle planer på dette tidspunkt (hvis man altså har sådan en) og derefter kører den bare derudaf med at undgå at sige direkte nej, men samtidig klemme en fin hentydning ind, om at det nok desværre ik’ lige går i denne omgang. Man si’r aldrig (eller i hvert fald yderst sjældent) at man ik’ har råd og man kan desværre ik’ deltage denne gang, men når man har penge til det, så skal den fandeme ha’!! Såvidt jeg umiddelbart husker, så er det i hvert fald ik’ noget jeg har sagt, siden at jeg boede hjemme i sin tid. Hvordan kan det egentlig være? Selv tror jeg, at det er noget som ligger underbevidst i en, for nu man er flyttet hjemmefra, så skal man rigtigt vise omverdenen, at man altså er både parat og voksen nok til at klare sig selv! Tænk hvor stort et nederlag det vil være, hvis ens forældre fik for øre, at man eksempelvis midt på måneden var flad og derfor ik’ har så meget at rutte med i denne omgang. Nu man er flyttet hjemmefra, så skal de da slet ik’ komme og tilbyde deres hjælp! Nej, nej, hvordan vil det ik’ lige blevet set på indenfor vennekredsen? Tjah, det skal være ubesvaret fra min side, da jeg ik’ direkte har været ude for det selv, men måske du har et forslag på det?
Her til sidst vil jeg lige slutte af, med en bette, forsinket nytårshilsen; Håber I alle kom godt ind i det nye år og havde en god stund med famile og venner her i julen!

Nu er der kun få dage til nytår og vi får heldigvis flere og flere ting på plads. Idag rendte jeg byen rundt, for at finde en roastbeef til maden. Vi havde set at Føtex havde tilbud på så’n nogle krapyl til 60,- ½-kiloet og dette var da i særdeleshed et fint tilbud, problemet var bare, at da jeg så stod i Føtex med mennesker til langt oppe over knæene, så ku’ jeg ik’ finde denne omtalte roastbeef! Jeg måtte derfor ringe til Jeanetts arbejdstelefon, for lissom at høre hva vi nu skal finde på. Da hun arbejder som supporter hos et online communitysite, var det intet problem for hende at smutte ind på Tilbud Online og søge efter roastbeef. Derefter blev jeg så sendt afsted til den anden ende af byen, hvor Kvickly havde roastbeef til 50,- ½-kiloet. Her var jeg knap nok komme inden for døren, før at jeg fik klasket en luns kød i hovedet og jeg var derfor ude igen i løbet af to minutter. Alt i alt så sparede vi penge på vores roastbeef, og vi blev endnu en gang bekræftiget i, hvorfor vi ik’ behøver en halv urskov i vores postkasse hver lørdag formiddag.

Efter dagens hektiske aktivitet, så er julens travlhed ved at være fortid for denne gang – istedet er det nytåret som begynder at presse på.  Jeanett og jeg har derfor haft meget at se til idag. Idag er det store byttedag, for alle de som er utilfredse med deres julegaver, og vi var ingen undtagelse. Så efter at ha’ fået styr på julegaverne, så var det tid til at tænke på nytåret! Som tidligere nævnt holder vi nytår i år og skal derfor ha’ styr på en masse ting og sager. I mellem tiden var vi dog inde i en skønhedssalon, hvor Jeanett fik lavet gelé negle. Jeg skyldte hende en fødselsdagsgave og da hun har den dårlige vane at bide negle, så ser hendes fingre altid ud af helvede til. Dette fik vi heldigvis lavet om på idag, da vi skred fra gågadens stress og jag. Salonen ligger lidt væk fra gågaderne og det var derfor utrolig dejligt lige at komme lidt væk fra det hele og slappe lidt af. Da vi trådte ind af døren til House of Wellness mødtes jeg af en rigtig pigehørm og tænkte det ville blive ulideligt, men da vi først var kommet inden for døren og satte os ned, begyndte man rigtigt at slappe af, da det er en hyggelig lille salon. To timer senere havde Jeanett fået sig nogle rigtig flotte negle, jeg tæt på en bette blunder, og vi var derfor klar til at genoptage kampen. Herfra gik det hele utrolig let, og vi fik resten i stand uden videre besvær – vi er derfor kommet et rigtig stort skridt nærmere på nytårets strabadser! Vi føler os dog klar til at ta’ udfordringen op og fornemmelsen taler for en sejr.
Inden jeg rejste til Vestjylland, så kreerede jeg en gave til min svigerfar. Han så det billede, som jeg havde malet til Jeanett, og han var helt vild med det og sagde, at så’n et var lige ham og det ku’ sagtens hænge på hans kontor. Jeg tog ham derfor på ordet og fik hurtigt en ekstra julegave at gi’ ud.

Seneste skud på stammen fra min kollektion

Til trods for, at han syns det var rigtig fedt, så håber jeg dog, at han passer på med, hva han ønsker sig i fremtiden! Man ved jo aldrig hva der sker.

Jeanett er blevet helt vild med Poul Pava malerier, og da jeg ik’ bryder mig besynderligt meget om ham, da jeg mener, at ethvert 4-årigt barn kan kreere det samme, så har jeg nægtet hende at købe et. Min overraskelse til hende bestod så derfor i, at jeg selv ville male et lignende billede – og hvilket billede det blev! Jeg vidste fra start, at enten ville hun elske det eller også ville hun hade det! Heldigvis valgte hun at elske det. Ta’et i betragtning af, at hun kan lide Poul Pava, så er det nu heller ik’ den store overraskelse for mig, for så kan man da holde af næsten alting. Nu er problemet bare, at det skal op at hænge på væggen – dog er det ik’ så slemt nu, hvor det ik’ har kostet noget af betydning. Hvis jeg valgte at blive kunster inden for samme genre, så kan den gode Hr. Pava lige så godt gå hjem og ligge sig! Jeg vil derfor gerne dele det flotte billede med jer.

Her er så billedet, jeg malede til Jeanett!

Jeg har nu også fået juleferie, og da jeg skal besøge min familie her i julen, så vil der højst sandsynligt ik’ ske så meget her på bloggen i den nærmeste fremtid. Desværre skal jeg ik’ holde jul med Jeanett i år, da hun er allergiker og min bror, hvor min side holder jul i år, har et par katte rendene rundt. Så i år bli’r det desværre hver for sig. Til nytår skal vi dog være sam’n, da vi holder noget for nogle venner.
Til sidst vil jeg herfra ønske alle en god jul!

Da jeg hader reklamer, så er det helt naturligt, at der er klistret et fint lille klistermærke på postkassen, hvorpå der står nej tak til reklamer. En anden ting jeg hader, det er når skiltet ik’ bli’r respekteret, og min fine, lille postkasse derfor ufrivilligt skal deepthroate en stor stak reklamer og al min anden post efterfølgende bli’r druknet i det skidt! Det sjove af det hele er, at for at få det fine, røde klistermærkat, så skal man tilse tid til at rende rundt på et af PostDanmarks posthuse, og underskrive alle mulige erklæringer og hva ved jeg, for at komme i betragtning til at blive reklame-fritaget! Når man endelig er hele vejen igennem denne proces, får man så sit bette mærke og stolthedsfølelse kommer væltende ind over kroppen på en – og gudskelov og tak for det, da det gør besværet bare en lille smule værd. Du får nu love til at leve med denne eufori i nogle uger, hvorefter PostDanmark igen  kommer på banen. Gud hjælpe mig, om man ik’ finder reklamer i sin postkasse afsendt af selveste PostDanmark i egen royale person? Værre er, at på det stykke regnskov man nu skal skille sig af med, findes nederst i det ene hjørne, en fin, lille mærkat hvorpå der står følgende: ”Vi respekterer et ‘Nej, tak’!” Man bli’r jo helt lamslået første gang dette sker og efterfølgende per automatik begynder at aflevere reklamerne tilbage i PostDanmarks postkasser. Hvorfor tror de, at de kan tillade sig at overdænge mig med reklamer bare fordi, at de har bukket et lille stykke papir udenpå, hvor min adresse står? Jeg finder det dybt forkasteligt og respektløst, at man fra PostDanmarks side vælger at drive ‘forretning’ på denne måde – hvorfor jeg kun finder det fair, de så må bruge lidt tid på at frasortere reklamerne igen.
PostDanmark lever tydeligvis under devisen; Dårlig reklame er bedre end ingen reklame!